A glossary of terms for Education for Democratic Citizenship
DEVELOPING A SHARED UNDERSTANDING
By Ms Karen O’Shea
Council of Europe
Strasbourg, 22 October 2003
Acknowledgements
The author wishes to acknowledge all those who contributed to the Council of Europe documents that were the source for developing this glossary. They include report writers, researchers, participants at seminars and conferences and Council of Europe staff. Without their deliberations and considered thinking developing this glossary would not have been possible.
The author hopes that the terms given in this glossary adequately express the ideas contained in many of the report and studies produced and as such reflect the wide range of thinking available within the Council of Europe. The documents that supported the writing of this glossary are listed in the bibliography.
CONTENTS
Executive Summary
Introduction
SECTION I: Core Concepts
Citizen/Citizenship
Diversity
Citizenship Sites
Economic and Social Rights
Civil and Political Rights
Education for Democratic Citizenship
Cultural Rights
Equality
Democracy/Democratic
Human Rights
SECTION II: Processes and Practices
Action
Learner Centred
Active Learning
Life-long Learning
Co-operative Learning
Reflection
Critical Analysis
Research
Curriculum Development Teacher/Educator Training
Evaluation
SECTION III: Outcomes
Affective Outcomes
Responsibility
Cognitive Outcomes
Social Cohesion
Participation
Solidarity
Positive Peace
Sustainable Development
Pragmatic or Action Outcomes
Bibliography
Executive Summary
Education for Democratic Citizenship (within this glossary the term EDC will be used) is a subject that has achieved significant prominence and interest within the Council of Europe and individual member states. The resulting increase has led to the widening of the debate and the inclusion on new partners in the field. A significant number of these new partners play an important role in promoting EDC at a policy level. Some of these new partners are not as familiar with the nuances of meaning that underpin many of the terms commonly used within
discussion and debates on EDC. This glossary therefore is offered as a tool to support the promotion of EDC policy in member States.
It is beyond the scope of this glossary to include the full range of terms associated with EDC.
The terms chosen reflect current thinking within a number of Council of Europe documents.
They are not offered as strict definitions but rather as short explorations of the term and its relationship to EDC.
The glossary includes thirty-one terms and is divided into three sections, namely:
• Core concepts
• Processes and practices of EDC
• Outcomes of EDC.
Thus the glossary seeks to offer the reader an introductory framework and pathway through the significant terms associated with EDC.
FULL TEXT VERSION I
FULL TEXT VERSION II
-
Uddannelse i Demokratisk Medborgerskab
UDVIKLING AF EN FÆLLES FORSTÅELSE
UDDRAG FRA ET GLOSSAR OVER UDTRYK VEDRØRENDE UDDANNELSE I DEMOKRATISK MEDBORGERSKAB
Udarbejdet af Karen O’Shea til Europarådet - Oktober 2003
DEL I: Vigtige begreber
For at opnå en fælles forståelse for Uddannelse i Demokratisk Medborgerskab (UDM) giver følgende udtryk læseren et indblik i forskellige vigtige nøglebegreber, som understøtter tredelingen i begrebet uddannelse i demokratisk medborgerskab. De udtryk, som findes i denne del, er:
• Medborger/medborgerskab
• Eksperimentarier for medborgerskab
• Borgerlige og politiske rettigheder
• Kulturelle rettigheder
• Demokrati/demokratisk
• Mangfoldighed
• Økonomiske og sociale rettigheder
• Uddannelse i demokratisk medborgerskab
• Ligestilling
• Menneskerettigheder
Medborger/medborgerskab
I Europarådet er der en stigende anerkendelse af, at udtryk som "medborger" og "medborgerskab", hverken er statiske eller kan begrænses til en enkelt definition.
I UDM-sammenhæng kan udtrykket medborger i store træk beskrives som "en person, der lever sammen med andre i et samfund". Dette betyder imidlertid ikke, at idéen om en medborger i forhold til nationalstaten ikke længere er relevant eller gældende, men eftersom nationalstaten ikke længere er den eneste myndighedsinstans, har det været nødvendigt at udvikle en mere holistisk opfattelse af begrebet.
Denne bredere opfattelse af medborger- og medborgerskabsprincippet rummer potentielt en ny model til udforskning af, hvordan vi lever sammen. Udfordringen består derfor i at bevæge sig ud over nationalstatsbegrebets begrænsninger og i stedet anvende begrebet "fællesskab", som omfatter den lokale, nationale, regionale og internationale kontekst, som enkeltpersoner lever i.
I overensstemmelse hermed indgår begreberne "status" og "rolle" i opfattelsen af begreberne "medborger" og "medborgerskab". Disse vedrører rettigheder og pligter, men også begreber som lighed, mangfoldighed og social retfærdighed. Idéen med "medborgerskab" er ikke længere begrænset til det at stemme. Den omfatter også en række handlinger, som udøves af den enkelte, og som har betydning for livet i fællesskabet (lokalt, nationalt, regionalt og internationalt), og kræver således et offentligt rum, inden for hvilket enkeltpersoner kan handle i fællesskab.
Eksperimentarium for medborgerskab
Eksperimentarium for medborgerskab er et udtryk, som anvendes om en ny eller innovativ form for demokratisk liv. Sådanne eksperimentarier er græsrodsprojekter, som forsøger at fremme og gennemføre principperne om moderne demokratisk medborgerskab.
Et eksperimentarium for medborgerskab kan omhandle en række lignende aktiviteter inden for et afgrænset lokalområde, på tværs af flere geografiske områder eller endda i et helt land.
Sådanne eksperimentarier har normalt forskellige deltagere. De styres af deltagerne selv, beskæftiger sig med udforskning af forskellige deltagerformer, bekæmpelse af udstødelse og sigter mod samfundsmæssig forandring. De er baseret på værdier og demokratiske processer og har som mål at fremme og konsolidere disse.
Borgerlige og politiske rettigheder
Borgerlige og politiske rettigheder vedrører hovedsageligt de friheder og rettigheder, som den enkelte nyder, og som staten forpligter sig til at overholde.
De betragtes ofte som "den første generation" af menneskerettigheder og omfatter retten til personlig frihed og sikkerhed, retten til at blive anset for uskyldig, indtil det modsatte er bevist, retten til at indgå ægteskab og retten til at deltage i de offentlige liv. De omfatter også forbud mod tortur og anden grusom og umenneskelig behandling, slaveri og tvangsarbejde.
Disse rettigheder er opstillet i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som blev vedtaget af FN's forsamling i 1966.
Kulturelle rettigheder
Begrebet "kulturelle rettigheder" vedrører i UDM-sammenhæng i store træk identitetsspørgsmål. Identitetsspørgsmålene omfatter: sprog og sprogrelaterede emner, tilhørsforhold til grupper, fællesskaber, folkeslag samt emner vedrørende kulturarv.
Debatten om kulturelle rettigheder er en af tidens vigtigste menneskerettighedsdebatter. Mens der hersker en generel accept af vores samfunds multikulturelle sammensætning, er der stadig behov for at udforske den politiske og retlige behandling af denne realitet, dvs. en definition af rettighederne, af de personer, som rettighederne skal gælde for, og endda af de grupper, som er ansvarlige for disse rettigheder.
Demokrati/demokratiske rettigheder
Demokrati er en måde at leve sammen på i et fællesskab. I et demokrati er det meget vigtigt, at man kan vælge mellem forskellige løsninger, når der opstår problemer, og at man har friheden til at gøre dette.
Denne opfattelse af demokrati er udtryk for en ændret fokusering. Den traditionelle opfattelse af demokrati som en styringsform og et politisk system, hvor borgerne kun spillede en rolle som vælgere, er blevet ændret gennem øget fokus på deltagelse og nærdemokrati.
Inden for UDM understreger tillægsordet "demokratisk", at der er tale om et medborgerskab baseret på principperne og værdierne vedrørende menneskerettigheder, respekt for menneskeværdighed, pluralisme, kulturel mangfoldighed og retsstatsprincippet.
Mangfoldighed
Mangfoldighed indebærer et skridt videre end tolerancebegrebet, nemlig ægte respekt for og anerkendelse af forskelle. Mangfoldighed spiller en central rolle for begreberne pluralisme og det multikulturelle samfund og er således en af grundstenene i UDM.
UDM skal derfor omfatte muligheder for at gå opfattelser efter i sømmene, anfægte forudindtagethed og stereotypedannelse. Den skal også have som mål at sikre, at forskelle anerkendes og værdsættes i det lokale, regionale, nationale og internationale fællesskab.
Økonomiske og sociale rettigheder
Økonomiske og sociale rettigheder vedrører hovedsageligt de forhold, som er nødvendige for menneskets fuldstændige udvikling og for at sikre en tilstrækkelig levestandard.
Disse rettigheder, som ofte kaldes "anden generation" af menneskerettighederne, er vanskeligere at håndhæve, idet de anses for at være afhængige af de tilgængelige ressourcer. De omfatter rettigheder som retten til arbejde, retten til uddannelse, retten til fritid og retten til en tilstrækkelig levestandard.
Disse rettigheder er opstillet i den internationale konvention om økonomiske og sociale rettigheder, som blev vedtaget af FN's forsamling i 1966.
Uddannelse i demokratisk medborgerskab
Uddannelse i demokratisk medborgerskab (UDM) er en udløber af mere traditionelle uddannelsesprogrammer som f.eks. samfundslære. Som tilgang fokuserer UDM på individuel erfaring og søgen efter praksis, som er udviklet til at fremme udviklingen af fællesskaber, som bygger på virkelige forhold mellem mennesker. UDM har bl.a. at gøre med den enkelte og hans/hendes forhold til andre, opbygningen af personlige og kollektive identiteter, betingelserne for at leve sammen m.m.
Et grundlæggende mål med UDM er at fremme en kultur præget af demokrati og menneskerettigheder, en kultur, som sætter enkeltpersoner i stand til at bidrage til det kollektive projekt med at opbygge fællesskaber.
Med UDM gøres en indsats for at styrke social samhørighed, fælles forståelse og solidaritet.
Der er tale om et uddannelsesmæssigt initiativ, som er rettet mod alle enkeltpersoner, uanset deres alder eller rolle i samfundet. Derfor rækker det langt ud over det skolemiljø, hvori det først blev anvendt. UDM er en livslang læreproces, som fokuserer på følgende mål:
deltagelse
partnerskab
social samhørighed
adgang
retfærdighed
ansvarlighed og
solidaritet.
Således består UDM af en række praksiseksempler og aktiviteter udviklet gennem en bottom up-tilgang, som søger at hjælpe elever, unge og voksne med at deltage aktivt og ansvarligt i beslutningsprocessen i deres fællesskaber.
Deltagelse er nøglen til fremme og styrkelse af en demokratisk kultur, som er baseret på bevidsthed om og overholdelse af fælles grundlæggende værdier, som menneskerettigheder og friheder, ligestilling og retsstatsprincippet.
Der fokuseres på at sikre livslange muligheder for tilegnelse, anvendelse og udbredelse af viden, værdier og færdigheder, som vedrører demokratiske principper og procedurer, i en lang række formelle og ikke-formelle undervisnings- og læringssituationer.
Ligestilling
Ligestillingsbegrebet betyder, at enhver, uanset alder, seksuel orientering, køn, religion, etnisk herkomst osv. har krav på samme rettigheder.
Indledningen til verdenserklæringen om menneskerettighederne begynder med ordene "anerkendelse af den i mennesket iboende værdighed og af de lige og ufortabelige rettigheder for alle medlemmer af den menneskelige familie er grundlaget for frihed, retfærdighed og fred i verden".
Begrebet medborgerskab skal ses i sammenhæng med ligestillingsspørgsmål. Forekomsten af uligheder inden for et samfund eller mellem samfund er en hindring for et effektivt medborgerskab. Derfor er ligestillingsbegrebet kernen i UDM. Derfor skal UDM beskæftige sig med ligestillingsspørgsmål og sætte enkeltpersoner i stand til at modarbejde alle former for forskelsbehandling.
Menneskerettigheder
Menneskerettigheder vedrører i lige så høj grad udviklingen af menneskers fulde potentiale og deres forhold til andre mennesker som fastlæggelsen af nationalstatens ansvar over for den enkelte.
Blandt de vigtige dokumenter om menneskerettigheder kan nævnes verdenserklæringen om menneskerettigheder, den europæiske menneskerettighedskonvention og konventionen om barnets rettigheder. Traditionelt har menneskerettigheder været inddelt i kategorier, nemlig borgerlige, politiske, sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Disse kategorier forbindes ofte med særlige tidsperioder, hvor civile og politiske rettigheder regnes for "den første generation", efterfulgt af de sociale og økonomiske rettigheder som "anden generation" og kulturelle rettigheder eller retten til udvikling som den "tredje generation".
Uden at anfægte værdien af at kategorisere rettighederne forsøges det gennem UDM at fremme en integreret opfattelse af menneskerettighederne. UDM tillægger alle kategorier - civile, politiske, sociale, økonomiske og kulturelle – lige stor betydning. På denne måde gøres et forsøg på at modvirke den tendens, der har været til at betragte nogle rettigheder som vigtigere end andre.
Det er desuden vigtigt at erkende, at mens menneskerettighederne traditionelt er blevet forbundet med staten og dennes forhold til den enkelte, er der inden for UDM en opfattelse af, at menneskerettigheder i stigende grad fokuserer på "gruppers" eller "folkeslags" rettigheder.
Det er vigtigt for udviklingen af selve UDM-begrebet og for udviklingen af lokale, regionale og nationale fællesskaber, at sådanne idéer integreres i UDM.
-
FULL TEXT VERSION I
FULL TEXT VERSION II
